Om os
Morten Kjølbye

Uddannet speciallæge i psykiatri og godkendt specialist og supervisor i psykoterapi. Er ansat som klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet og ekstern lektor ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Har tidligere været ansat som specialeansvarlig overlæge i psykoterapi ved Aarhus Universitetshospital, Risskov og leder af Klinik for Personlighedsforstyrrelser. Etablerede her et toårigt mentaliseringsbaseret behandlingsprogram til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Har gennem mange år været en flittig underviser og supervisor og er forfatter til flere artikler, bøger og bogkapitler om borderline personlighedsforstyrrelse, mentaliseringsbaseret terapi, psykoanalytisk psykoterapi og supervision.
Henning Jordet

Psykologspesialist i Norge og specialist og supervisor i psykoterapi i Danmark. Uddannet i Aalborg, arbejdede efterfølgende i Risskov med Morten Kjølbye. Tidligere ledende psykolog i Nordjylland. Henning er leder af det norske Institutt for Mentalisering og arbejder som privatpraktiserende psykolog i Tønsberg, Norge. Han er anerkendt supervisor og trainer af The Global Network of MBT.
Katharina Kjølbye Wrist
Psykolog og specialist i psykoterapi med voksne. Uddannet på Aalborg Universitet og efterfølgende arbejdet 8 år i psykiatrien i hhv. Middelfart Lokalpsykiatri og psykiatrien i Brønderslev. Arbejder i dag som privatpraktiserende psykolog med ydernummer i Kjølbye Psykoterapi.
